Beskrivelse: Activ Pool Flocking Liquid gør uklart poolvand klart igen ved at samle de bittesmå uklarheder i større "klumper", der nu bedre kan opfanges af poolens sandfilter. I bassiner uden sandfilter vil uklarhederne i stedet bundfælde sig.
Dosering: Mål først (og justér evt. med pH up eller pH down) pH-værdien til 7,2. Tilsæt 50-100 ml. Flocking Liquid pr. 10.000 l. vand.
Patronfilter: Pumpen skal være slukket, mens Flocking Liquid fordeles omhyggeligt rundt i hele poolen. Brug f.eks. en vandkande med spreder. Efter 1-2 dage har svævepartiklerne bundfældet sig. Rengør nu poolens bund og genstart filterpumpen. Rens/udskift filteret.
Sandfilter: Tilsættes ved poolens skimmer, mens pumpen kører. Efter 2-3 dage returskylles sandfilteret. Om nødvendigt gentages behandlingen.
Bemærk: Uklarheder i poolen skyldes oftest, at vandets pH-værdi er/har været for høj i en periode, eller at der er sket en organisk forurening. Kontollér at pH-værdien er 7,2 - rens evt. vandet ved et klorchok.
Opbevaring: Opbevar produktet stående i originalforpakningen, utilgængeligt for børn, frostfrit og ikke i direkte sollys.