Borup Kaustisk Soda
Flaske med 1 kg.
Kaustisk Soda er i perleform, disse er hvide eller grålige uden lugt, men er stærkt ætsende. Forsigtighed tilrådes derfor ved brug. Kaustisk Soda kendes også som ætsnatron og Natriumhydroxid (NaOH).
Anvendelse:
- Rensning af afløb - Kaustisk Soda kan opløse forstoppelser af fedt, hår, sæbe, madrester, m.m. i alle typer afløb. Sådan gør du: Opløs 500g Kaustisk Soda i 4 liter koldt vand. Hæld blandingen i afløbet. Det kan være nødvendigt at gentage processen i visse tilfælde. Hvis muligt, kan du vente med at skylle efter til næste dag. Regelmæssig rensning af afløb med Kaustisk Soda affedter rørene og forebygger nye tilstopninger.
- Afsyring af træ - Er du blevet træt af at se på den gamle, malede bogkasse, så giv den et nyt udseende. Den kan blive som ny igen, hvis du afsyrer den. Det kræver lidt øvelse og arbejde, men resultatet bliver godt. Drejer det sig om gamle møbler, du er meget glad for, så få en professionel til at afsyre for dig.
- Fremstilling af sæbe - Kaustisk Soda er Natriumhydroxid, som er en ingrediens i traditionel sæbefremstilling. Udvis ekstrem forsigtighed ved anvendelse pga. de stærkt ætsende egenskaber. Sæbefremstillingsprocessen medfører høj varme- og dampudvikling. Undgå indånding og anvend værnemidler. Forsæbningsprocessen varer mindst 4 uger, før den er sikker at anvende. Forvis dig om, at du har en sikker opskrift at gå ud fra og følg anvisningerne nøje.
- Fremstilling af pretzels / Brezeln - igen en delikat proces, hvor du skal udvise stor forsigtighed pga. varmeudvikling og ætsning. Vælg dit udstyr og din opskrift med omhu!
OBS: Produktet er stærkt ætsende. Kaustisk Soda må ikke anvendes sammen med aluminium, zink, tin eller bly.